HR v/ chp

Og nej, 2 minutters reglen i dette indlæg handler ikke om den historie, som jeg læste, om en arbejdsgiver, der forlagte af sine medarbejdere, at de inden for maximalt 2 minutter besvarede arbejdsrelaterede sms’er og mail. Døgnet rundt. Hvis de ikke kunne leve op til det, kunne han ikke bruge dem.

 

Indlægget handler derimod om 2 forskellige versioner af 2 minutters reglen, og vores JTI-præferencer i den sammenhæng.

 

Det tager kun 2 minutter

 Den ene version af 2 minutters reglen går ud på, at alle de opgaver du har i løbet af dagen, der tager under 2 minutter, skal du løse med det samme. I dit arbejdsliv kan det være alt lige fra at acceptere en mødeinvitation til at sætte opvaskemaskinen i fælleskøkkenet over til at arkivere et dokument.

 

En af begrundelserne til at bruge denne version af 2 minutters reglen er, at du bruger længere tid på at huske, at du skal lave opgaven, end bare at få den gjort med det samme.

 

Udfordringen ved denne fortolkning er, at du bliver afbrudt i det, du er i gang med. Hver gang du gør noget andet end det, du burde eller skulle gøre, tager det dig tid at vende tilbage til opgaven. Afvekslingen – der til tider helt ærligt nok mest kan ses som en overspringshandling – er noget personer, der i JTI-sammenhæng har en præference for P, trives godt med. Specielt hvis det de synes, at det de burde lave, er kedeligt.

 

En anden udfordring er, at ofte tager 2 minutters opgaverne længere tid end de tiltænkte to minutter:

• Du giver dig til at undersøge mødeindholdet til det møde, du har accepteret, i detaljen
• Du falder i snak med en kollega ved opvaskemaskinen
• Journalsystemet er nede lige, når du har bestemt dig for at journalisere

Det kan altså ende med, at du aldrig – eller i hvert fald meget senere – kommer tilbage til din oprindelige opgave, fordi din 2 minutters opgave tog al din tid.

 

Brug 2 minutter på at organisere

Den anden version af 2 minutters reglen stammer fra David Allens bog ”Getting things done”. Ifølge David Allen skal du bruge de 2 minutter på at systematisere og organisere selve opgaven. Du skal altså ikke løse opgaven, men derimod planlægge den.

 

Du kommer fx lige fra et møde, hvor du har fået en række opgaver, og så bruger du 2 minutter på at planlægge, hvornår du skal lave dem. Hvis du er heldig, har du et system, der understøtter dette. Og ellers kan du lave dit eget system, så du hurtigt kan danne dig et overblik over opgavernes omfang. I forhold til JTI vil det specielt være J’ere, der trives med at systematisere og organisere. Det er rart at vide præcist, hvad man skal – og hvornår.

 

JTI og 2 minutter

Alt afhængigt af vores JTI-præferencer er der altså elementer, der tiltaler os ved de to fortolkninger af 2 minutters reglen, mens andre er udfordrende for os.

 

Version 1 tiltaler mest P’ere, da de godt kan lide at springe frem og tilbage mellem opgaverne. Til gengæld kan det være en udfordring for dem, hvis opgaverne bliver alt for skemalagt. De kan ligefrem føle, at de bliver berøvet deres personlige frihed, hvis de alt for præcist ved, hvad de skal størstedelen af tiden, som version 2 lægger op til.

 

Version 2 vil til gengæld være den version, hvor J’ere trives bedst. Her får de for alvor deres præference for at systematisere og organisere i spil. De trives godt med mål, milepæle og planer. Tjeklister bruges som en detaljeret guide til dagens opgaver, mens P’ere i højere grad bruger tjeklister for ikke at glemme noget. Den rækkefølge, hvor opgaverne løses i, er knapt så interessant. De skal nok blive løst.

 

Slutningen på historien

I JTI-sammenhæng er der ikke præferencer, der er gode eller dårlige. Det er ikke bedre at være J end at være P. Bogstaverne er derimod et udtryk for forskellige præferencer. De måder, som vi foretrækker at gøre tingene på. Vi kan godt gøre tingene på en anden måde, men hvis vi helt selv må bestemme, har vi en måde, vi helst vil gøre det på.

 

Og for lige at runde den indledende historie af, skal jeg for en god ordens skyld huske at skrive, at arbejdsgiveren skam selv levede op til sin 2 minutters regel. Det var slet ikke det.

 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om JTI her på siden: JTI

Hvis du vil vide mere, så kontakt mig endelig på 29700237 eller chp@hr-chp.dk.

 

 

Er der JTI-typer, der er bedre end andre? Det korte svar er: Nej!

Det lidt mere detaljerede svar er, at vores forskellige præferencer gør, at vi har nemmere ved at håndtere nogle opgaver, situationer og udfordringer end andre.

Hvor henter du energien?

Når du skal finde ud af, om du er introvert eller ekstrovert er en af måderne at reflektere over, hvor du henter energi. Hvornår lader du dine indre batterier op? Og hvornår bruger du af energien?

 

Som introvert bruger du nemlig din energi sammen med andre, mens du lader op, når du er alene. Og som ekstrovert er det lige omvendt. Der samler du energien i samværet med andre, mens du bruger af den, når du er alene. Det kan derfor nemt at tro, at ekstroverte er langt bedre til omgås andre mennesker, men gør det dem så også til bedre menneskekendere?

 

Introverte læser i højere grad andre mennesker 

Forskere fra Yale University er i en ny undersøgelse kommet frem til, at introverte faktisk har en fordel, når det kommer til at forudse forskellige sociale situationer. De er nemlig langt bedre til at læse – og se – andre mennesker.

 

I undersøgelsen blev 1000 testpersoner interviewet om, hvordan de opførte sig, tænkte og følte i forskellige sociale situationer. Og i supplement hertil undersøgte forskerne testpersonernes personlighedstræk. Resultatet af undersøgelsen viste, at de personer, der var bedst til at læse andre, ofte var introverte. Forskerne bag undersøgelsen mener, at det bl.a. skyldes, at introverte bruger mere tid på at observere menneskelig adfærd, end ekstroverte, der i højere grad har travlt med at interagere med andre.

 

Introverte har en skjult styrke

En af forskerne bag undersøgelsen pointerede, at resultatet bl.a. viste, at introverte har en styrke, der ikke værdsættes, da introverte i højere grad er i stand til at forudse, hvad andre mennesker er mest tilbøjelige til at gøre i sociale sammenhænge.

Og det kan du jo som introvert have stor gavn af både i forhold til dit arbejdsliv, privatliv og familieliv.

 

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil læse undersøgelsen, kan du gøre det her .

Hvis du vil vide mere om præferencer og JTI – og måske blive helt klar på din egen type, så kontakt mig endelig på chp@hr-chp.dk eller læs mere her på sitet.

 

 

Er du ekstrovert og vil du gerne være lidt mindre på i arbejds- og sociale sammenhænge? Læs med nedenfor, hvor du får 3 gode råd, der kan hjælpe dig på vej.

 

Ekstrovert og JTI

JTI er en ikke evaluerede personprofil, så der er ingen typer, der er bedre end andre. Nogen gange kan det dog være både berigende, udviklende og gavnligt at arbejde bevidst med sin modsatte præference.

 

Når du i JTI termer har ekstroversion som præference betyder det kort sagt, at du primært henter energien udefra. Du samler altså energi ved at være sammen med andre mennesker, mens du bruger energien, når du er alene.

 

Men hvis du nogen gange synes, at du har været lige lovlig meget på i forskellige sammenhænge, så er her et par råd til, hvordan du kan arbejde med at give plads både til andre og til dit stille selv.

 

Råd nr. 1: Vær opmærksom

For et par år siden havde jeg fornøjelsen af at holde en JTI-tilbagemeldingssamtale med en ung mand, der var meget bevidst om, at han var ekstrovert. Han var faktisk så bevidst, at han tidligere havde udviklet et system, som han brugte, når han havde været til mødet på sit arbejde. Systemet gik i al sin enkelthed ud på, at han skulle sidde på sine hænder, og når han følte trang til at sige noget, skulle han først flytte hænderne. Dette trick hjalp ham med ikke bare at snakke derudaf og samtidig blive opmærksom på, hvor ofte han egentlig gerne ville sige noget.

 

Hvis du synes, at det er lidt voldsomt at sidde på dine hænder, så find din egen metode. Det vigtige er blot, at tricket skal give dig et øjeblik til

• At reflektere over, om der reelt er behov for, at du siger noget
• At reflektere over, hvad det egentlig er, du gerne vil sige

 

Råd nr. 2: Lyt og spørg

Kommer du nogensinde hjem fra arbejde eller et socialt arrangement med oplevelsen af, at du vist kun fik talt om de emner, der interesserer dig, og du egentlig gerne vil have det anderledes næste gang? Så kan du beslutte dig for, at du fremover vil øve dig i at tie stille og lytte. Lyt til andre og hold din opmærksomhed fokuseret på dem og ikke fx mod det, du selv har tænkt dig at sige. Stil gerne opfølgende spørgsmål, men vent med at stille dem, indtil den anden er færdig med at tale. Og husk at lytte til svarerne.

 

Råd nr. 3: Øv dig i at være alene

Som ekstrovert kan det være svært at være alene, men prøv alligevel. Find et godt sted at sidde og sid så helt stille, ”uvirksom” med dine egne tanker og følelser og øv dig i at lære at nyde det. Brug fx tiden på at

• tænke på alle de gode ting, der er ved at være alene fra tid til anden
• reflektere over, hvorfor du helst vil være sammen med andre
• fundere over livet generelt eller
• noget helt fjerde.

Alene og uforstyrret.

Hvis du synes, at det er en stor udfordring, så start med et par minutter per gang og øg tidsrummet i det tempo, som det passer dig.

 

Start med det lettest

Det er svært at arbejde med den modsatte præference, men det kan lade sig gøre. Bestem dig for at starte og start i det små: Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag. Hold fast og glæd dig over de fremskridt, du gør. Forudsætningen for at lykkedes er naturligvis, at du har lysten og viljen til at udforske ”den anden” præference. Du kan starte i morgen, men du kan jo også starte allerede nu.

 

Læs mere JTI.

Er du introvert og vil du gerne være mere på i arbejds- og sociale sammenhænge?

Så læs med nedenfor, hvor jeg giver 3 gode råd, der kan hjælpe dig på vej.

 

Introvert og JTI

Der er ingen JTI-typer eller præferencer, der er bedre end andre. Fra tid til anden kan det dog være hensigtsmæssigt at udfordre sig selv, slå automatpiloten fra og arbejde bevidst med den modsatte præference.

 

Når du er introvert i JTI-regi betyder det, at du henter energien indefra – modsat mennesker med ekstroversion som præference, der henter energien udefra. Du bruger altså energi, når du er sammen med andre, mens du lader op, når du er alene.

 

Det kan betyde, at man som introvert prøver at reducere kontakten med andre mennesker mest muligt og det ligger nok heller ikke lige for at være på i arbejds- eller sociale sammenhænge. Hvis du gerne vil være mere til stede i arbejds- og sociale sammenhænge og kan se en værdi i at bidrage mere, er her 3 råd, der kan hjælpe dig med at starte.

 

Råd nr. 1: Sig godmorgen

Jeg havde en gang en kollega, som aldrig sagde godmorgen, når hun mødte på arbejde. Det gjorde det muligvis ikke lettere for hende, at hun tit mødte ind som den allersidste og havde sin kontorplads bagerst i storrumslokalet. Jeg forestiller mig, at hun hver morgen skulle vurdere, om hun ville sige godmorgen hele vejen ned forbi sine 20 kollegaer, til et par udvalgte eller helt droppe det. Hun valgte desværre det sidste.

 

Når jeg skriver desværre, er det fordi, at et godmorgen til dine kollegaer gør, at I bogstavelig talt starter dagen med at se hinanden. At andre ser os, er et dybt psykologisk behov hos os mennesker. I mit eksempel betød det konkret, at når min kollega ikke så os, så vi ikke hende. Resultatet blev, at det havde sine udfordringer at opbygge gode relationer og et godt samarbejde. Udfordringer som muligvis kunne have været mindre med et godmorgen.

 

Så øv dig på at se og anerkende dine kollegaer på den måde, der passer godt til dig. Godmorgen er et godt og relativt neutralt sted at starte – så kan du altid arbejde med et farvel, vi ses i morgen eller god weekend senere.

 

Råd nr. 2: Husk hvad dine kollegaer har sagt

Som introvert er det ikke altid lige let at smalltalke, hverken i frokostpausen, mellem møderne eller i løbet af arbejdsdagen. Det er dog vigtigt ikke at underkende betydningen af at kunne smalltalke og derved skabe relationer.

 

Selvom du hader smalltalk, så signalerer den, at du har interesse og respekt for din kollegas måde at forstå og kommunikere på. Omvendt kan din tavshed få dig til at virke mindre imødekommende og mindre samarbejdsvillig. Smalltalk kan derfor være en væsentlig forudsætning for et godt arbejdsklima, et godt møde eller en god opgaveløsning.

 

Smalltalk kan læres, og hvis du minder dig selv om, at det faktisk kan have et formål at smalltalke, kan det måske være, at det bliver nemmere. En måde at gøre arbejdsmæssig smalltalk lidt nemmere på er ved at huske, hvad dine kollegaer siger. Når du kan huske, at din kollega har holdt konfirmation for sit ældste barn, arbejder intensivt med en stor arbejdsopgave eller har været på kursus, har du dels noget konkret at spørge til dels viser du dem interesse.

 

Start med at øv dig på smalltalk i det små. Det er alt andet lige nemmere face to face eller i en mindre gruppe frem for i store forsamlinger.

Råd nr. 3: Vis din begejstring

Ofte falder det ikke introverte så let at juble højt og slå ud med armene, men det kan faktisk være helt befriende at gøre fra tid til anden – både for dig selv og for andre. Når man er glad og viser det, skaber det en effekt ikke kun for en selv, men også for dem omkring en.

 

Når man er glad og positivt anerkender sine egne og andres præstationer, viser studier bl.a., at det har en gavnlig effekt både for en selv og ens job performance. Derudover smitter følelser, så ved at vise sin begejstring, bliver man ikke kun gladere selv, man skaber også rum for, at ens kollegaer bliver gladere.

 

Så øv dig i at give udtryk for din begejstring på en måde, der passer til dig. Det kan fx være et kort;

• tak for godt samarbejde
• tak for hjælpen eller
• fedt, at vi kom i hus med opgaven.

Det behøver ikke at være med springende champagnepropper, det kan bare være helt stille og roligt – og du skal mene det. Hvis du så en dag er til champagnepropper, konfetti og kransekage, er det naturligvis også helt i orden.

 

Start med det nemmeste

Det er svært at ændre sine vaner, men det kan lade sig gøre. Start i det små og med det, du synes er nemmest at gå til. Det vigtigste er, at du har lyst til at ændre dine vaner, og du bliver ved med at arbejde på det.

 

Læs mere om JTI