Er du sprængfyldt med gode ideer og har masser af energi? Har andre mennesker nogle gange svært ved at følge med i dit tempo? Så er der en vis sandsynlighed for, at din JTI type er ENFP.
Mere om ENFP
- Som ENFP er du hele tiden på jagt efter nye muligheder, ny indsigt og ny viden.
- Du kaster dig ofte ud i det ene projekt efter det andet, og du gør det med en stor energi og smittende entusiasme.
- Du er fantasifuld, eventyrlysten og du elsker frihed.
- Du kan lide at omgås andre mennesker på en varm og bekræftende måde, og du kan lide selv at blive anerkendt og holdt af.
- Du er i dit rette element, når du sammen med andre kan udvikle og drøfte nye ideer og muligheder. Det er sikkert også dig, der ofte foreslår, at I skal brainstorme, når I kan finde på nye metoder, processer og produkter.
- Da dit fokus er på det nye og spændende, er du som regel ikke pjattet med rutiner og detaljer. Det kan betyde, at du hurtigt mister interessen for projekter og opgaver, når der går drift og fuldførelse i den.
Tre gode råd til ENFP’ere
- Lær dig selv at prioritere langsigtet både i forhold til tid og opgaver – start i det små, så det ikke bliver for uoverskueligt (og kedeligt)
- Øv dig i at være mere bevidst om detaljerne – detaljer kan faktisk være nødvendige at forholde sig til fra tid til anden
- Vær opmærksom på, at andre mennesker ikke nødvendigvis drives af samme gejst for nye ideer og forandringer – tro det heller ej, så er der mennesker, der trives ganske glimrende med status quo.
Mest for sjov
I 2015 var 14,4% af de personer, der havde udfyldt det danske JTI-spørgeskema ENFP’ere.
Slogan
Gi’r livet en ekstra tand
Bønner
Gud, hjælp mig til at holde tankerne en ti… SE EN FUGL ..ng ad gangen
Er du ENFP?
Hvis du vil vide mere om JTI, kan du læse mere her på sitet.
Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 29 700 237 eller chp@hr-chp.dk