Er der JTI-typer, der er bedre end andre? Det korte svar er: Nej!
Det lidt mere detaljerede svar er, at vores forskellige præferencer gør, at vi har nemmere ved at håndtere nogle opgaver, situationer og udfordringer end andre.
Hvor henter du energien?
Når du skal finde ud af, om du er introvert eller ekstrovert er en af måderne at reflektere over, hvor du henter energi. Hvornår lader du dine indre batterier op? Og hvornår bruger du af energien?
Som introvert bruger du nemlig din energi sammen med andre, mens du lader op, når du er alene. Og som ekstrovert er det lige omvendt. Der samler du energien i samværet med andre, mens du bruger af den, når du er alene. Det kan derfor nemt at tro, at ekstroverte er langt bedre til omgås andre mennesker, men gør det dem så også til bedre menneskekendere?
Introverte læser i højere grad andre mennesker
Forskere fra Yale University er i en ny undersøgelse kommet frem til, at introverte faktisk har en fordel, når det kommer til at forudse forskellige sociale situationer. De er nemlig langt bedre til at læse – og se – andre mennesker.
I undersøgelsen blev 1000 testpersoner interviewet om, hvordan de opførte sig, tænkte og følte i forskellige sociale situationer. Og i supplement hertil undersøgte forskerne testpersonernes personlighedstræk. Resultatet af undersøgelsen viste, at de personer, der var bedst til at læse andre, ofte var introverte. Forskerne bag undersøgelsen mener, at det bl.a. skyldes, at introverte bruger mere tid på at observere menneskelig adfærd, end ekstroverte, der i højere grad har travlt med at interagere med andre.
Introverte har en skjult styrke
En af forskerne bag undersøgelsen pointerede, at resultatet bl.a. viste, at introverte har en styrke, der ikke værdsættes, da introverte i højere grad er i stand til at forudse, hvad andre mennesker er mest tilbøjelige til at gøre i sociale sammenhænge.
Og det kan du jo som introvert have stor gavn af både i forhold til dit arbejdsliv, privatliv og familieliv.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil læse undersøgelsen, kan du gøre det her .
Hvis du vil vide mere om præferencer og JTI – og måske blive helt klar på din egen type, så kontakt mig endelig på chp@hr-chp.dk eller læs mere her på sitet.