24. september 2018 · Kommentarer lukket til ESTJ – beslutsomhed og styring · Categories: JTI

Er du logisk, praktisk og handlekraftig?

Handler du nogle gange lidt for hurtigt, så du glemmer at gennemtænke de større sammenhænge og mulige konsekvenser af dine beslutninger?

Så er der en vis sandsynlighed for, at din JTI type er ESTJ.

 

Mere om ESTJ

  • Som ESTJ er du god til at planlægge og eksekvere.

 

  • Du stiller store krav til dig selv, og du tager gerne styringen, så du er sikker på, at I kommer i mål.

 

  • Du har fokus på konkrete resultater og udbytte. Så når der sker forandringer i dit liv – både arbejdsmæssigt og privat – er du optaget af, hvad forandringerne betyder for de resultater, du skal opnå.

 

  • Du er jordnær, realistisk og har det bedst i en verden af fakta.

 

  • Når du træffer beslutninger eller skal løse opgaver, trækker du på den erfaring og de kompetencer, du har.

 

  • Da dit fokus er på at nå i mål, er du som regel ikke begejstret for luftige spekulationer og flyvske ideer. Det kan betyde, at du glemmer at se de muligheder og sammenhænge, der kan opstå ved at lade målet hvile et (kort) øjeblik.

Tre gode råd til ESTJ’ere

  • Øv dig i at gennemtænke dine beslutninger, så du ikke kun har fokus på her-og-nu, men også et fremtidigt perspektiv.

 

  • Da du er tilbøjelig til at fokusere på fakta og logik, kan du have tendens til at glemme værdier og følelser. Prøv at være mere bevidst om de menneskelige sider af dine beslutninger.

 

  • Vær opmærksom på, at andre mennesker ikke nødvendigvis har samme beslutsomhed og behov for styring, som du har. Der er faktisk typer, der har det bedst med at tage dagen, som den kommer.

 

Mest for sjov

I 2015 var 12,1% af de personer, der havde udfyldt det danske JTI-spørgeskema ESTJ’ere

Slogan

Jeg kender svaret – spørgsmål er irrelevant

 Bøn

Gud, hjælp mig ikke at styre alting, men hvis du har brug for hjælp, så spørg endelig

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om JTI, kan du læse videre her på sitet, fx på en af disse sider Introduktion til JTI eller JTI som værktøj.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig ganske uforpligtende på chp@hr-chp.dk eller 29 700 237.

 

 

 

Comments closed.

CVR 36 36 78 57