01. oktober 2018 · Kommentarer lukket til INTP – opslugt af ideer og refleksion · Categories: JTI

Hvis du kan nikke ja til nedenstående spørgsmål, kan det være, at din JTI type er INTP.

Er du analytisk, videbegærlig og elsker frihed?

Kan du af og til glemme at anerkende andre for deres personlighed og bidrag?

 

Mere om INTP

 Som INTP har du det bedst med løse strukturer og en stor frihedsgrad.

 

  • Du har en forkærlighed for at fordybe dig i nye problemstillinger og udviklingsprojekter.

 

  • Du er rolig og reserveret, men når du møder andre, der er optaget af de samme ideer og udfordringer som dig, kan du blive entusiastisk snakkesalig.

 

  • Du fascineres af det teoretiske og abstrakte og arbejder helst på det overordnede plan. Detaljer er jo ikke såååå interessante.

 

  • Du stiller mange spørgsmål, så du kan få fyldt mere viden på din indre tænketank.

 

  • Du har det bedst, når du uforstyrret kan koncentrere dig om at udtænke komplekse og logiske systemer.

 

  • Da dit fokus er på logik og teori, er du sjældent begejstret for alt for meget snak om følelser og værdier – med mindre, at du kan se, at det har en nytteværdi i forhold til den givne opgave eller projektet.

 

Tre gode råd til INTP’ere 

  • Øv dig i at have mere fokus på værdier og følelser – både dine egne og andres.

 

  • Med dit fokus på logik og analyse, kan du komme til at fremstå som kold og upersonlig. Prøv at være mere bevidst om de menneskelige sider af dine beslutninger og overvejelser.

 

  • Vær opmærksom på, at detaljer kan have en stor betydning for et projekt eller en opgave. Anerkend de mennesker omkring dig, der arbejder intents med detaljerne – så slipper du jo langt hen ad vejen for at gøre det.

Mest for sjov

I 2015 var 2,6% af de personer, der havde udfyldt det danske JTI-spørgeskema INTP’ere.

 Slogan

Jeg afskyr uklarhed

Bøn

Gud, hjælp mig til at blive mindre egenrådig, men lad mig gøre det på min egen måde.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om JTI, kan du læse videre her på sitet, fx på en af disse sider Introduktion til JTI eller JTI som værktøj.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig på chp@hr-chp.dk eller 29 700 237.

 

 

Comments closed.

CVR 36 36 78 57