24. oktober 2018 · Kommentarer lukket til ESTP – entusiastisk og energisk · Categories: JTI

Er du handlingsorienteret og ligefrem?

Og kan du nogle gange undlade at gøre et projekt færdigt, fordi der er noget andet, der fanger din opmærksomhed?

Så er din JTI-type måske ESTP.

 

Mere om ESTP

  • Som ESTP bruger du din sunde fornuft til at finde pragmatiske løsninger.
  • Du er åben og tilpasningsdygtig, og du har ofte rollen som problemløser bl.a. fordi, at du er god til at få andre med på dine ideer.
  • Du har fokus på fakta og bruger din erfaring, når du skal løse problemer. Teori og abstraktion har ikke din store interesse.
  • Du har et højt aktivitetsniveau og elsker at handle. Og du kan blive rastløs, hvis der går for meget planlægning i den eller når du ikke synes, at der sker noget.
  • Du ser primært regler, procedurer og normer som overordnede retningslinjer, der ikke behøver at følges slavisk. Din opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert tages ud fra den givne situation.
  • Din entusiasme, åbenhed og glæde ved at have det sjovt gør, at du tit er festens midtpunkt – og du nyder at være det.

 

3 gode råd til ESTP

  1. Med din energi og dit behov for, at der skal ske noget, kan du glemme at bruge tid på at skabe overblik og reflektere over de langsigtede virkninger af dine handlinger. Prøv at sætte tempoet lidt ned fra tid til anden, så du også får tid til at fokusere lidt på morgendagen.
  2. Din afslappede holdning til regler og formalia kan gøre, at du af og til kommer galt af sted. Øv dig i at have normer og procedure i baghovedet, inden du handler.
  3. Fordi du er ligefrem og åben, kan du ubevidst risikere at såre andre. Vær bevidst om, at andre mennesker ikke nødvendigvis er lige så ligefremme, som du er.

 

Mest for sjov

5,8% af de godt 80.000 personer, der i 2015 havde udfyldt det danske JTI-spørgeskema, var ESTP.

 

Slogan

Jeg får tingene til at ske.

Bøn

Gud, hjælp mig at tage ANSVAR for mine handlinger, selvom det som regel ikke er min fejl

 

Vil du vide mere?

Har du lyst til at læse mere om JTI, kan du gøre det her på sitet.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig på tlf. 29 700 237 eller chp@hr-chp.dk.

 

Comments closed.

CVR 36 36 78 57