16. oktober 2018 · Kommentarer lukket til ISFJ – når pligten kalder · Categories: JTI

Er du loyal og betænksom?

Og kan du nogle gange fokusere så meget på andre menneskers behov, at du glemmer dine egne?

Så kan det være, at din JTI-type er ISFJ. Læs med og se, om du kan genkende dig selv.

 

Mere om ISFJ

  • Som ISFJ har du fokus på detaljer, fakta og realiteter.
  • Du arbejder bag kulisserne og har ikke det store behov for opmærksomhed.
  • Du har en forkærlighed for stabilitet, struktur og tradition.
  • Du tager gerne ansvar for opgaver, og når du gør, følger du dem til dørs. Du løser den på dem rigtige måde og til tiden – naturligvis.
  • Du er meget opmærksom på andre menneskers behov og følelser.
  • Du har det godt med at støtte og hjælpe andre. Både på dit job og i dit privatliv.
  • Du er rolig og fattet, men når man lærer dig at kende, opdager man hurtigt, at du også er livlig, intens og humoristisk.

 

3 gode råd til ISFJ

  1. Fordi dit fokus oftest er på andre mennesker, kan du glemme dig selv og dine egne behov i processen. Husk på, at det kan være på sin rette plads at sige stop eller nu er det nok. Du har også en plads og en ret.
  2. Dit behov for stabilitet gør, at du kan være skeptisk overfor nye ideer og projekter. Øv dig i at give ideerne en chance, inden du evt. afskriver dem.
  3. Du kan blive så optaget af, hvad du skal og hvordan du skal gøre det, at du får et dystert syn på fremtiden. Mind dig selv om, at livet er til for at leves – dine pligter er kun en del af det. Der skal også være tid til at have det sjovt.

 

Mest for sjov

7,8% af de godt 80.000 personer, der i 2015 havde udfyldt det danske JTI-spørgeskema, var ISFJ.

Slogan

Jeg arbejder bag scenen.

Bøn

Gud, hjælp mig til at være mere afslappet og hjælp mig til at være det på den helt rigtige måde

 

Vil du vide mere?

Har du lyst til at læse mere om JTI, kan du fx gøre det her på sitet.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig på tlf. 29 700 237 eller chp@hr-chp.dk.

 

Comments closed.

CVR 36 36 78 57