08. oktober 2018 · Kommentarer lukket til ESFJ – omsorgsfuld og ordentlig · Categories: JTI

Er du god til at samarbejde og skabe den gode stemning i teamet?

Kan dit ønske om harmoni og stabilitet nogle gange gøre, at du holder dine egne synspunkter og holdninger tilbage?

Så kan det være, at din JTI type er ESFJ.

 

Mere om ESFJ 

  • Som ESFJ har du det bedst, når der er plads til menneskelig varme og omsorg i det daglige arbejde.

 

  • Du sætter en ære i at fuldføre dine opgaver tilfredsstillende og til tiden.

 

  • Du er opmærksom på andre menneskers behov og ønsker.

 

  • Med din varme og ægte interesse for andre mennesker, er du god til at huske små detaljer fra dine kollegaer og venners liv og historier – og du er altid klar til at tale tingene igennem.

 

  • Du er optaget af, hvad der er rigtigt og forkert. Det gør, at du kan blive såret, hvis andre ikke deler dine holdninger.

 

  • Du kan lide rammer og effektive systemer.

 

  • Du tager beslutninger ud fra fakta – men har den medmenneskelige side med.

 

  • Du kan lide at planlægge, beslutte og handle i en fart. Det gør, at du kan handle lidt for hurtigt, så du ikke har alle nuancerne med i dine beslutninger.

Tre gode råd til ESFJ

  • Med dit fokus på harmoni og den gode stemning, kan du være konfliktsky. Prøv at tænke på uenigheder som forskellige meninger om et givent emne, der ikke er direkte forbundet med mennesket bagved. Det er okay at være uenig med en person, selvom du kan lide personen, og vedkommende kan lide dig.

 

  • Fordi du er hurtig på aftrækkeren og altid har andres bedste for øje, kan du glemme at spørge, hvad de egentlig gerne vil have. Undersøg andres ønsker og behov, før du handler.

 

  • Med din opmærksomhed på andres ve og vel, kan du komme til at glemme dig selv, dine følelser og dine holdninger. Giv dig tid til at mærke efter, så dine behov og synspunkter også får spillerum.

 

Mest for sjov

I 2015 var 7,9% af de godt 80.000 personer, der havde udfyldt det danske JTI-spørgeskema ESFJ’ere.  

Slogan

Jeg giver og tager med hjertet.

Bøn

Herre, giv mig tålmodighed og det er lige med det. Tak.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om JTI, kan du læse videre her på sitet, fx på en af disse sider Introduktion til JTI eller Kender du din type?.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig på chp@hr-chp.dk eller 29 700 237.

 

 

 

 

Comments closed.

CVR 36 36 78 57