Workshop med udgangspunkt i jeres hverdag
En workshop kan være en god ide, når I vil arbejde fokuseret og praktisk med et bestemt tema eller en bestemt udfordring. Med en workshop får I mulighed for at finde frem til, hvordan I som team eller gruppe kan inspirere og motivere hinanden til at skabe nye muligheder.
Det kan f.eks. være, at I gerne vil:
- Sætte fokus på psykologisk tryghed
- Drøfte jeres forskellige tilgange til forandringer
- Få fælles værdier, der lever i hverdagen
- Blive mere bevidste om jeres indbyrdes kommunikation
Form og indhold
Enhver workshops form og indhold tilpasses specifikt til jer. Den tager udgangspunkt i jeres hverdag og for at få det bedste ud af de timer, vi bruger sammen, er det vigtigt, at I deltager aktivt med jeres egne erfaringer og evt. cases.
For at få det bedste ud af workshoppen, er det vigtigt, at alle involverede er klar over både formål og ønsket output fra dagen. Når arbejdet på workshoppen, kan relateres til jeres dagligdag, får I en workshop, I konkret kan bruge i jeres videre arbejde.
Når jeg afholder workshops, er det vigtigt for mig, at alle involverede er trygge. Det gør jeg bl.a. ved aktivt at bruge min viden både om procesfacilitering og JTI, når jeg planlægger jeres workshop i detaljen. Det betyder bl.a., at jeg i min forberedelse har øje for, at deltagerne har forskellige præferencer og fx sørger for, at der er plads til både introverte og ekstroverte.
Eksempel på workshop om ”Psykologisk tryghed”, varighed 3 timer
- Formål og ønsket output med workshoppen
- Kort oplæg om psykologisk tryghed
- Individuelle og gruppeøvelser: Hvad er psykologisk tryghed for mig/for os?
- Individuelle og gruppeøvelser: Hvordan får jeg/vi helt konkret øget den psykologiske tryghed?
- Fælles konkretisering af hvordan I skaber rammerne for psykologisk tryghed hos jer